Historien om Børnehjemmet i Uummannaq og Dets Rolle i Byens Liv

Børnehjemmet I Uummannaq Er Ikke En Turistattraktion, Det Er Byens Sociale Rygrad

Du ser Uummannaqs grønne trækirke og tørvehusene på klippeknolden og tænker frilandsmuseum. Det er en misforståelse. Børnehjemmet i Uummannaq, bygget i 1928-1929 af Grønlands Landsråd, var et børnehjem for udsatte børn fra hele distriktet. I dag fungerer bygningen som administrationskontor for Avannaata Kommunia. Du træder ikke ind. Det er en levende del af grønlandsk bygdeliv, og det forstår du kun, hvis du kender den isolation og det sammenhold, der præger byen.

Uummannaq har ingen veje uden for bykernen. Al transport går med helikopteroverfart fra lufthavn Qaarsut eller med bygdeskib. Isolationen er total, især i mørketiden fra november til januar, hvor ekstrem kulde og storme lammer al transport. Det er i den virkelighed, børnehjemmet blev bygget: som et sted for børn, der havde mistet forældre, eller hvor familierne ikke kunne klare sig i fangerkulturens hårde vilkår. Bygningen ligger på samme klippeknold som Uummannaq Kirke, Zions Kirke, der blev indviet i 1934. Kirken er tegnet af arkitekt Helge Bojsen-Møller i træ og sten. Konfirmationer og gudstjenester afholdes stadig her hvert år.

Uummannaq Børnehjem Historie: Fra Børnehjem Til Kommunekontor

Børnehjemmet i Uummannaq tog sig af børn fra hele Uummannaq-distriktet. De præcise tal finder du i Uummannaq Museums arkiver. Bygningen fungerede som børnehjem frem til 1950'erne, hvorefter den blev omdannet til administrationsbygning. Det er en af de få bevarede institutioner fra kolonitiden i byen, fuldt restaureret og i brug i dag.

Fangerkultur Og Sociale Sikkerhedsnet

For at forstå børnehjemmets rolle skal du se på de sociale forhold i Uummannaq i 1920'erne. Torskeboom i fjorden fra 1920 til 1968 skabte midlertidig velstand, men sammenbruddet i 1968-1970 efterlod mange familier uden indtægt. Fangst af sæl, ringsæl og klappemyds, og hellefisk, Reinhardtius hippoglossoides, er stadig hovederhverv. Det er usikkert arbejde i et område med bygdeisolering. Børnehjemmet var et sikkerhedsnet i et samfund, hvor fangerkultur krævede, at alle kunne klare sig selv.

Bygningen er ikke åben for offentligheden. Det er et kontor. Gå op til kirkepladsen og se den fra ydersiden. Udsigten over Uummannaq Havn, fjorden og Hjertefjeldet er gratis og slår enhver indendørs oplevelse.

Sociale Forhold Uummannaq: Isolation, Fællesskab Og Børnehjemmets Arv

De sociale forhold i Uummannaq er præget af bygdeisolering og begrænsede ressourcer. Butikken Pisiffik har smalle åbningstider og et smalt vareudvalg. Friske grøntsager er en sjældenhed. Tusass, Tele Greenland, giver 4G-dækning i selve byen, men signalet forsvinder få hundrede meter uden for bykernen. I bygder som Niaqornat og Illorsuit er der intet signal. Køb et lokalt SIM-kort i Pisiffik. Data er dyrt og begrænset.

Kaffemik Og Fangstsuppe

Det stærke sammenhold kommer til udtryk gennem kaffemik: en invitation til kaffe, kage og rå fisk i private hjem, som indimellem annonceres på byens opslagstavle. Forsamlingshuset er centrum for fangstsuppe, konfirmationer og bygdemøder. Børnehjemmet var en del af dette netværk, ikke en isoleret institution. Det afspejler byens evne til at tage sig af egne børn, selv når staten var fraværende.

Vil du forstå børnehjemmets arv, så gå til forsamlingshuset en aften, hvor der serveres fangstsuppe. Tal med lokale. Spørg ind til deres barndom. Historien lever her, ikke i en udstillingsmontre.

Uummannaq Museum: Lokalhistorie På Børnehjemmets Gamle Grund

Uummannaq Museum ligger delvist i genopførte tørvehuse på det gamle kirke- og børnehjemsområde, kaldet Kirkepladsen eller Museet. Tørvehusene blev genopført i 1980'erne, men de oprindelige var boliger for grønlandske fangerfamilier før 1900, bygget med sten- og tørvevægge, skindtag og træindgang.

Udstillinger I Tørvehusene

Museumsgenstandene omfatter lokale dragter, kajakker, fangstredskaber og husholdningsgenstande fra tiden før kolonisering. Der er en udstilling om hvalfangst fra 1600-tallet til midten af 1900-tallet med harpuner, hvalbarde og trænlamper samt udstoppede hvalfostre. En anden udstilling dækker fiskeri i 1900-tallet med garn, linefiskeredskaber og historiske fotos af torskeboom fra 1920'erne til 1960'erne. Hvalarter, der historisk blev fanget, omfatter grønlandshval, Balaena mysticetus, og vågehval, Balaenoptera acutorostrata. I dag fanges narhval, Monodon monoceros, strengt reguleret.

Adgang Og Billetter

Adgang til tørvehusområdet udefra er gratis. Indendørsudstillingen, som ligger i det gamle børnehjems kapel, koster en billet. Museet er åbent juni til september. Tjek med Avannaata Kommunia for præcise datoer, da de ændrer sig hvert år. Betal kontant. Kortterminaler er ikke pålidelige i Uummannaq.

Gå ikke glip af udsigten fra kirkepladsen. GPS-koordinater for Uummannaq Kirke er 70.6749° N, 52.1263° W. Herfra ser du Uummannaq Havn, fjorden og Hjertefjeldet. Det bedste foto, du tager i byen.

Inuitkultur Uummannaq: Fra Fangerkultur Til Moderne Bygdeliv

Inuitkultur i Uummannaq er ikke en forestilling for turister. Det er hverdag. Hundeslæder og fiskeri er stadig primære transport- og overlevelsesmidler, ikke en kulisse. Om sommeren dominerer myg. Hav myggenet og langærmede bukser klar. Om vinteren er mørketiden total fra november til januar, og al transport stopper under storme.

Mattak, hvalhud, deles som en social gestus, når fangere vender hjem. Tørret hellefisk spises rå som en sej snack fra fiskepladserne. Røget havkat er en lokal specialitet røget over lyng i Qaarsut. Du køber det ikke i en butik. Du får det, når nogen tilbyder det. Det er kaffemik i praksis.

Børnehjemmet arbejdede inden for denne kultur, ikke imod den. Det tog imod børn, når fangerkulturens vilkår blev for hårde, og forsøgte at give dem en fremtid i samme samfund. I dag er den sociale struktur stadig baseret på samme fællesskab, om end med flere statslige støttesystemer. Forstår du dét, forstår du Uummannaq.

Praktisk Guide: Sådan Planlægger Du Din Tur Til Uummannaq

Afsæt minimum 4 dage. Transport alene tager en dag hver vej, og vejrforbehold forsinker afgange. Rejs i peak season fra juni til august: midnatssol, sejlbart farvand og vandreture i fjeldene. Undgå november til januar. Mørketiden og ekstrem kulde stopper al transport mellem bygderne.

Du kommer ikke til Uummannaq som et stop på en rundtur. Indregn 1-2 vejrligsdage i din rejseplan, hvor al sejlads og flyvning indstilles. Det er den mest almindelige fejl, besøgende laver. Har du 4 dage, har du reelt 2 dage i byen.

Transport I Byen Og Til Bygderne

Al færdsel i Uummannaq er til fods. Der er intet busnetværk og ingen taxaer. Stier er ikke afmærkede, og mobilforbindelsen forsvinder få hundrede meter uden for byen. Mellem bygderne bruger du lokale bygdeskibe om sommeren eller helikopter. Sejlplaner er vejledende og kan ændres med få timers varsel på grund af is og vejr. Betaling for bygdeskibe sker kontant eller via bankoverførsel. Kort går ikke.

Hvad Det Koster

Helikopteroverfart Qaarsut-Uummannaq: 300-400 DKK. Lokalt SIM-kort i Pisiffik: dyrt og begrænset data. Mad: budget for 200-300 DKK per dag i Pisiffik, eller deltag i kaffemik og fangstsuppe, hvis du bliver inviteret. Museumsbillet: tag kontanter, beløb ukendt.

Hvem Skal Tage Til Uummannaq?

Eventyrrejsende, der vil vandre i total isolation. Fotografer på jagt efter Hjertefjeldet og isbjerge. Kulturrejsende med en dyb interesse for inuitkultur og grønlandsk bygdeliv. Kajakroere på ekspedition. Ikke for luksusrejsende, gæster med begrænset mobilitet, stejle trapper og ujævne stier, eller krydstogtgæster med 3-4 timer. Du når ikke stedets sjæl.